Carver: Pardew sagde godt gået
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Carver: Pardew sagde godt gået

John Carver har været assistent for Alan Pardew i Newcastle i fire år, men i dag stod de ansigt til ansigt.

Alan Pardew stod for første gang overfor sin gamle klub, Newcastle, efter han for en måneds tid siden overtog jobbet i Crystal Palace. 

En speciel oplevelse, men Pardew var gald for at se sit gamle hold igen. 

- Det var dejligt, at se mit gamle hold og mine venner fra klubben, siger han til BBC. 

I sin tid i Newcastle havde han i fire år John Carver som assistenttræner. Og netop Carver har taget styringen i Newcastle sæsonen ud, og derfor var det også en speciel oplevelse for ham.

- Det er lidt underligt (at møde Alan Pardew, red.), fordi jeg har arbejdet med ham i fire år, men så snart jeg kom af bussen, blev jeg professionel, siger han til BBC og fortæller kort om en episode efter kampen:

- Efter kampen sagde han til mig: Godt gået, du fortjente pointet.