Cechs farvel til Chelsea: Troede jeg skulle stoppe her
Foto: Matt Dunham/POLFOTO
Premier League

Cechs farvel til Chelsea: Troede jeg skulle stoppe her

Petr Cech takker pænt af i Chelsea, som han ikke lægger skjul på er svære at sige farvel til.

Petr Cech er mandag eftermiddag blevet præsenteret som ny målmand i Arsenal, men den tidligere Chelsea-spiller har ikke glemt, hvor han har været de sidste 11 sæsoner af sin karriere.

Det viser han på sin Twitter-konto på fornem vis, hvor han virkelig viser format, og takker Chelsea for alt, hvad de har gjort. Blandt skriver han i sin lange brev, som du kan se hele teksten på her, at han aldrig troede, at han skulle spille for andre.

- Jeg troede aldrig, at dette skulle ske, men det er tid til at sige farvel til Chelsea. Den klub som jeg har levet for hvert eneste minut siden juli 2004. Den klub som jeg troede, jeg skulle smide handskerne og støvlerne for den sidste dag af min karriere. Men livet går ikke altid, som man tror, skriver Petr Cech.

Han løfter dog også sløret for, hvorfor han ikke længere kunne se sig selv i Chelsea mere, hvor valget af Thibaut Courtois som førstemålmand i klubben havde afgørende betydning.

- Sidste sommer ændrede tingene sig, og jeg kunne forstå, at jeg ikke længere var førstemålmand i klubben, men jeg følte ikke, at det var det rigtige tidspunkt at gå. I løbet af sæsonen blev det klart, at min situation i klubben ikke ændrede sig til det gode for mig, og jeg var ikke på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg bare ville sidde på bænken. Jeg tog en beslutning om at skifte og møde ny udfordringer, skriver Petr Cech.

Skiftet til Arsenal er givetvis på 110 millioner kroner, og kontrakten er på fire år for tjekken med den karakteriske sorte hjelm.

Læs hele brevet her: