Chelsea forlænger med Courtois
Illustration
Premier League

Chelsea forlænger med Courtois

Chelsea har torsdag aften meddelt, at de har forlænget kontrakten med målmanden Thibaut Courtois, som har skrevet under på en kontrakt, der løber fem år frem.

Thibaut Courtois kan kalde sig Chelsea-spiller de kommende fem år. 

Den belgiske målmand har nemlig netop skrevet under på en ny kontrakt med Chelsea, som løber de kommende fem år frem. 

- Jeg er rigtig glad for denne nye aftale. Det er rigtig dejligt at have underskrevet en ny kontrakt, som gælder for fem år, siger Thibaut Courtois til Chelseas officielle hjemmeside. 

- Min fremtid var allerede på plads, men det er rart at vide, at jeg kan blive her i fem år endnu. Nu kan jeg udelukkende koncentreret mig om at spille kampe.

Courtois ankom til Chelsea tilbage i 2011, men har siden da været udlejet til Atletico Madrid. I år er han dog vendt tilbage til Stamford Bridge, hvor han indtil videre har trukket sig sejrrigt ud af målmandsduellen, hvor han kæmper om spilletiden med Petr Cech.