Premier League

City og United jagter Real Madrid-spiller

Både Manchester United og Manchester City skulle angivelig være i direkte duel om Real Madrids Arjen Robben, der er kommet i overskud hos kongeklubben.

Ifølge den spanske avis Marca er begge Manchester-klubber interesseret i den tidligere Chelsea-kantspiller, som Real Madrid forlanger 170 mill. kroner for.

Arjen Robben er kommet i overskud i Real Madrid efter, at præsident Florentino Perez har igangsat Real Madrids anden Galaticos-periode. Også Wesley Sneijder og Rafael van der Vaart skulle være mulige at købe for begrænsede beløb.