Premier League

City snyder Liverpool for Clichy

Manchester City forhandler med Arsenal og Gaël Clichy om et køb af den franske venstre back, der tidligere var rygtet kraftigt til Liverpool.

Liverpool var længe favorit til at hente Arsenals venstre back Gaël Clichy. Men nu ser det ud til, at Manchester City overhaler klubben fra Merseyside indenom. Liverpool har tidligere budt omkring 40 millioner kroner for franskmanden, men uden held.

Nu melder engelske Independent så, at Arsenal og Clichy forhandler med
Manchester City om en overgang, der kan ende med at koste Sky Blues
næsten 60 millioner kroner.

Læs også: Arsenal vil holde på Clichy

Clichy har kontraktudløb i Arsenal næste sommer, og London-klubben ser ikke ud til at kunne komme overens om en kontrakt med den 25-årige back. I stedet er Manchester City kommet ind i billedet om den eftertragtede underskrift fra Clichy.

Dermed ser det altså ud til, at der bliver hård kamp om pladsen som venstre back i City næste sæson, hvor Clichy skal kæmpe med 132 millioner dyre Aleksandar Kolarov, Wayne Bridge samt Pablo Zabaleta.