Cornelius på græs i Middlesbrough?
Illustration
Premier League

Cornelius på græs i Middlesbrough?

Middlesbrough jagter en angriber, og Cardiff-danskeren Andreas Cornelius er angiveligt blandt emnerne.

Andreas Cornelius har ikke fået ret meget spilletid i Cardiff efter sit skifte fra FC København i sommer. En skade ødelagde hans start i klubben, og da han fik chancen fra start i FA Cup-kampen mod Bolton i weekenden, blev han skiftet ud i pausen.

I Middlesbrough har manager Aitor Karanka angiveligt øje for Cornelius' situation. Han jagter en angriber, og her kan Cornelius, i følge The Northern Echo, være i spil.

- Vi arbejder på at hente en spiller hertil. Vi arbejder hårdt på det og har to-tre navne at arbejde med, siger Karanka til avisen.

Sunderlands Danny Graham, Genks Jelle Vossen, Norwich' Luciano Becchio og Wolverhamptons Kevin Doyle skulle efter sigende også stå på Karankas ønskeliste.

Middlesbrough ligger nummer ti i Championship.