Premier League

Dalglish dræber Carroll-rygter

Liverpool-manager Kenny Dalglish afviser alle forlydender om, at Andy Carroll skulle være på vej væk.

Andy Carroll har endnu ikke slået sit navn fast i Liverpool siden det overraskende 350 millioner-skifte fra Newcastle i sommers. Carroll er blevet heftigt kritiseret for de manglende mål, hvilket har skabt rygter om en mulig tilbagevenden til Newcastle for den 23-årige angriber.

Men først skød Newcastle rygterne ned, og nu gør Liverpool-manager Kenny Dalglish det samme.

- Jeg er bekymret for de folk, der finder på dem (rygterne, red.). Der er intet grundlag for dem overhovedet. Jeg behøver ikke at retfærdiggøre, hvad der står i aviserne. Jeg har forsvaret - og vil altid forsvare - spillerne, sagde han ifølge Sky Sports efter Liverpools 1-0 sejr over Manchester City i aftes.

Andy Carroll har spillet 18 kampe og kun nettet 2 gange i denne sæson, men det ser ud til, at han endnu er inde i varmen i Liverpool.