Eriksen fik fuld tid i semifinale-sejr
Foto: Polfoto
Premier League

Eriksen fik fuld tid i semifinale-sejr

Christian Eriksen spillede hele kampen, da Tottenham Hotspur slog Sheffield United i det første af to semifinaleopgør i Capital One Cup.

Sheffield United frister til dagligt en tilværelse i Englands tredjebedste række, League One, og derfor var de ikke levnet mange chancer inden opgøret mod Tottenham på White Hart Lane.

Sheffield-drengene gjorde dog overraskende god figur, selvom klubben ikke havde et eneste skud på mål i hele kampen. Det var dog først et kvarter før tid, at Tottenham endelig kunne bringe sig i front, da Andros Townsend udnyttede et straffespark, efter Jay McEveley lidt uheldigt havde taget bolden med hånden.

Townsend har scoret alle sine fire mål i denne sæson fra straffesparkspletten, og denne gang svigtede han heller ikke.

Liverpool og Chelsea spillede tirsdag uafgjort 1-1 i den første af deres to semifinaler i Capital One Cup.

Finalen spilles den 2. marts på Wembley i London.