Eriksen: Vi har fået mere luft
Illustration
Premier League

Eriksen: Vi har fået mere luft

Christian Eriksen oplever, at Tottenham har fået mere luft i de sidste kampe, hvilket har givet dem et par vigtige sejre.

Christian Eriksen og Tottenham har fået alvorligt gang i benene i slutfasen af de seneste kampe. Mod Swansea søndag satte danskeren det afgørende mål ind i det 89. minut. Mod Hull i slutningen af november var det også Eriksen, der scorede målet i overtiden, og da modstanderen var Aston Villa den 2. november vendte Tottenham opgøret på hovedet med to mål inden for de sidste ti minutter.

Spillerne ser ud til at have fået mere luft til at fortsætte med at banke igennem til slutfløjtet, og det er også tilfældet, fortæller Christian Eriksen.

- Man kan se de sidste kampe, og vi er stadig 100 procent klare til sidst i kampen. Før var vi ikke fitte nok til at køre på i hele kampen. Der har dog været perioder, hvor modstanderne har haft bolden, og vi har spillet lidt anderledes, men vi har haft selvtilliden og kræfterne til at fortsætte i 90 minutter. Jeg tror alle gerne ville have sikret sejren lidt tidligere i kampene, men det giver os en god følelse, siger Christian Eriksen til The Guardian.

Tottenham er før et travlt juleprogram på syvendepladsen i Premier League, og den unge dansker ser frem til at være med i det tætte selskab i England.

- Det er et spændende program for os, fordi det er så tæt. Hvis man få en sejr, er man godt med, men hvis man taber, er man helt nede. I øjeblikket er vi midt i det hele, og vi skal være med konstante. Men vi har vist, at vi er godt på vej, fortæller danskeren videre.