Fabelagtige De Gea sikrer United revanche mod Liverpool
Illustration
Premier League

Fabelagtige De Gea sikrer United revanche mod Liverpool

Manchester United og David De Gea fortsatte deres god form, og sejrede mod de evige lokalrivaler fra Liverpool. Kampen sluttede 3-0 - samme resultat som Liverpool vandt med på Old Trafford i sidste sæson.

Der var overraskelser i begge lejre, da holdkortene fra henholdsvis Manchester United og Liverpool blev offentliggjort. Gæsterne fra Merseyside stillede nemlig med Brad Jones på mål, mens United stillede op med James Wilson i angrebet.

Old Trafford var gyngende som altid, og to toptændte hold gik på banen kl. 14:30. Rivaliseringen er enorm mellem de to hold, og det resulterer ofte i voldsomme tacklinger og høj intensitet. Allerede efter fem minutter blev det første gule kort hevet op ad lommen på dommer Martin Atkinson. Det var til Marouane Fellaini, som dermed modtog det første af fire United-advarsler i første halvleg. 

Alt tydede på, at det var Liverpool der skulle tage føringen, men en stor afbrænder for Raheem Sterling, som agerede angriber for den gulklædte Liverpool-klub, måtte se sit skud reddet på flotteste vis af en særdeles velspillende David De Gea. I stedet, var det få sekunder efter Wayne Rooney, der sikkert bragte hjemmeholdet i front, efter en tilbagelægning fra baglinjen, som han på køligste vis udnyttede kynisk. 

Liverpool stillede op med et tre-mands forsvar der inkluderede Martin Skrtel, Dejan Lovren og Glen Johnson. Det holdte dog ikke så godt, og efter 24. minutter blev månedens spiller i Liverpool, Kolo Toure, skiftet ind til fordel for sidstnævnte. 

Lige lidt hjalp det. United fortsatte deres gode form og efter 40. minutter bragte Juan Mata hjemmeholdet foran med 2-0, som også blev pauseresultatet. 

I anden halvleg satte Liverpool Mario Balotelli på banen. Han var en enkel gang tæt på sit første Premier League-mål for Liverpool, men endnu en flot redning af Uniteds spanske keeper, sørgede for at resultatet holdte stand. 

Efter 71. minutter afgjorde Manchester United ganske fortjent kampen til deres fordel. Robin van Persie fuldte op på sine to mål mod Southampton i mandags, ved at færdiggøre et flot United-kontraangreb. 

Henimod slutningen af kampen, kom Liverpool til flere chancer, men kampens spiller, David De Gea, var gang på gang på pletten, og gjorde målet sikrere end en stenmur. 

United ligger med sejren nummer tre, mens lokalrivalerne fra Liverpool indtager niende pladsen, som dog nu er i fare for at blive indtaget af Tottenham skulle de sejre mod Swansea.