Video : Tipsbladet
Premier League

FCM's bestyrelsesformand: Vi har lavet en fejl

Rasmus Ankersen, der er både bestyrelsesformand i FC Midtjylland og sportsdirektør i engelske Brentford, erkender, at man lavede en fejl, da man ansatte Marinus Dijkhuizen.

Efter kun otte kampe i spidsen for Brentford i den næstbedste engelske række valgte Brentfords ledelse at fyre hollandske Marinus Dijkhuizen som manager for klubben. Hollænderen havde overtaget i sommer op til en sæson, hvor det klare mål i Brentford var og fortsat er oprykning, men der var maget lidt tålmodighed med manageren, der altså fik en fyreseddel efter otte kampe.

Og nu fortæller danske Rasmus Ankersen, der er sportsdirektør i klubben, hvorfor man valgte at afskedige Marinus Dijkhuizen så hurtigt.

- Vi følte, vi havde foretaget en grundig analyse, men vi må bare holde vores arme op og sige, at det var en fejl, siger Rasmus Ankersen til klubbens tv-kanal.

Lee Carsley, der trænede unge talenter, har overtaget styringen med holdet frem til sommer.

Se hele interviewet med Ankersen i videoen.

Brentford er som FC Midtjylland ejet af Matthew Benham.