Ferguson: Van Gaal har været fantastisk
Illustration
Premier League

Ferguson: Van Gaal har været fantastisk

Alex Ferguson mener, at Louis van Gaal har gjort et stort og flot stykke arbejde i Manchester United.

Trods svingende resultater er Sir Alex Ferguson ikke bleg for at rose Louis van Gaal for hans arbejde i de første måneder i Manchester United. 

Hollænderen har hentet flere ny kræfter ind til truppen, som han har arvet fra David Moyes, og selvom det begyndte svagt for den traditionsrige klub, så ser holdet nu ud til at have ramt en formkurve.

Angel Di Maria, Radamel Falcao, Ander Herrera, Daley Blind, Marcos Rojo og Luke Shaw, blev alle hentet i sommer, hvilket Ferguson klart ser som forstærkninger, og i øjeblikket er holdet nummer fire i Premier League-tabellen. Og det er ifølge Feruson Van Gaals fortjeneste.

- Louis van Gaal har lavet en masse ændringer, og hvis man tænker over det, så er det måske det rigtige, det han har gjort - at rydde ude i det og bygge sit eget hold, siger Ferguson til The Telegraph.

- Han har den erfaring og de trænerevner, der skal til. Jeg synes det har været fantastisk med den måde, han gik ind til det, udtaler Ferguson.