Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola: Ingen kan sige, at vi ikke prøvede

Pep Guardiola ærgrer sig over mandagens uafgjorte resultat mod Everton.

En af denne sæsons massive titelfavoritter i Premier League er Pep Guardiolas Manchester City, der i sommeren har hentet stort ind. 

Efter premieresejren i sidste weekend på 2-0 over Brighton led holdet dog sit første pointtab mandag, da de hjemme på Etihad Stadium spillede 1-1 med Everton, der ligeledes har hentet store forstærkninger ind i sommerens løb.

Det uafgjorte resultat kom desuden på trods af, at nyindkøbet Kyle Walker fik et hårdt rødt kort umiddelbart inden pausen.

Det glædede derfor manager Pep Guardiola, at hjemmeholdet alligevel forsøgte at angribe kampen:

- Vi prøvede at vinde kampen, selvom at vi kun var 10 mod 11. Ingen kan sige, at vi ikke prøvede. Det er ærgeligt, for vi ønskede at starte godt på hjemmebane, men kampen mindede meget om kampene i sidste sæson. Resultatet er vigtigst, men vi vandt ikke. Det er blot den anden kamp, og vi skal nok forbedre os, lovede Pep Guardiola til en pressekonference efter opgøret.

Manchester City møder i næste runde Bournemouth på hjemmebane. Kampen spilles lørdag.