Guardiola: Pochettino er en af verdens bedste
Foto: Martin Rickett/polfoto
Premier League

Guardiola: Pochettino er en af verdens bedste

Josep Guardiola er inden søndagens kamp mod Tottenham ude og rose deres manager, Mauricio Pochettino, som han kalder en af verdens bedste.

Forud for søndagens kamp mellem Manchester City og Tottenham er Josep Guardiola fuld af roser til manden, der sidder på den anden bænk, Mauricio Pochettino. 

- Jeg har spillet mod Pochettino både som spiller og som træner. Jeg synes, han er en af de bedste managers i verden - jeg kan godt lide at se Tottenham spille, sagde Guardiola på et pressemøde ifølge guardian.com

Manchester City har maksimum point efter de første seks kampe i Premier League, men Tottenham ligger lige bag dem på en anden plads.

- Han laver et fantastisk arbejde i London. Jeg er vild med den måde, de spiller på. De er aggressive og har en masse kvalitet. Grundstammen med de engelske landsholdsspillere Dele Alli, Kyle Walker og Harry Kanye - de har meget kvalitet. 

- De var med i kampen om mesterskabet til slutningen i sidste sæson, og de spiller på et højt niveau i år igen. Det bliver en hård kamp, når jeg skal til White Hart Lane for første gang i mit liv.