Video : Tipsbladet
Premier League

Hård vurdering af Eriksen: Har haft nedturssæson

Dog har Højlund leveret godt, mener Manchester-avis.

De to Manchester United-danskere Christian Eriksen og Rasmus Højlund har i den grad haft to ret forskellige sæsoner, selvom de spiller på det samme hold.

Det afspejler sig også i de karakterer, som de har fået fra Manchester Evening News for sæsonen indtil videre.

Her gives der en karakter fra 1 til 10, hvor Højlund scorer sig et syv-tal, hvor den seneste tid virkelig trækker op, skriver avisen.

- Han opfyldte sit potentiale i februar, som han afsluttede med at blive kåret til Premier League Månedens Spiller. Tretten mål i Premier League og Champions League er en god præstation tre fjerdedele inde i sæsonen for en uerfaren angriber ved ankomsten, lyder det fra MEN.

Når det kommer til Christian Eriksen, så ser det meget anderledes ud med et samlet fire-tal for ham.

- Leverede to gode præstationer som indskifter mod København og Liverpool. Ud over dem har dette været en nedtur af en anden sæson efter sådan en fin første sæson med United, fortæller de.

Det har da også været med stor mangel på spilleminutter for Eriksen, som kun har spillet 79 minutter samlet i de seneste ti kampe for klubben.

Øverst på listen finder man desuden Jonny Evans, Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho, som alle har fået et otte-tal. Lavest er Anthony Martial, som får et skidt ét-tal med en kommentar om, at han burde være blevet solgt for flere år siden.

Næste opgave for Manchester United er mod Brentford på lørdag.