Historisk: Ingen lokale spillere i Liverpool-Manchester United
Foto: Jon Super/POLFOTO
Premier League

Historisk: Ingen lokale spillere i Liverpool-Manchester United

For første gang i Premier Leagues historie vil ingen af startopstillingerne formentlig være uden en eneste spiller, der er født indenfor 50 kilometer.

Der er meget, der efterhånden tyder på, at Liverpool starter kampen mod Manchester United på søndag med Steven Gerrard på bænken. Hvis det bliver tilfældet, så har ingen af de to hold spillere, der er født indenfor 50 kilometer fra Anfield for Liverpool og Old Trafford for Manchester United.

Det er første gang deres opgør vil prøve det. Tidligere har opgørerne ellers været fyldt med lokale spillere som Jamie Carragher, Steve McManaman og Robbie Fowler for Liverpool, mens Uniteds tidligere havde lokale spillere som Paul Scholes, Gary og Phil Neville, Nicky Butt samt Danny Welbeck i deres startopstilling.

Sidste gang det skete var i 1992 i den gamle engelske 1. division, inden det blev lavet om til Premier League, som vi kender det i dag. Den kamp endte desuden med en sejr på 2-0 til Liverpool den dag, hvor man droppede de lokale drenge.

Kampen har desuden stor betydning i Premier League, da begge klubber ligger og kæmper om den sidste og fjerde Champions League-plads. Her er Manchester United i øjeblikket på den fjerdeplads to point foran Liverpool.

De spiller søndag klokken 14.30 i Liverpool, hvor kampen altså kan blive historisk, hvis Rodgers vælger at sende Gerrard på bænken. Det kan også ophæves, hvis James Wilson eller Tyler Blackett skulle starte inde for United, da de begge også er født indenfor 50 kilometer fra Old Trafford.