Klopp vil gerne til England
Premier League

Klopp vil gerne til England

Adskillige gange er Jurgen Klopp blevet sat i forbindelse med managerjobs i England, og interesseren er gengældt. Det skriver Sky Sports.

Ifølge det engelske medie, vil den 48-årige fodboldtræner, Jurgen Klopp, gerne til England og prøve sine trænerkræfter af.

Den tidligere Dortmund-favorit opsagde sin stilling hos tyskerne sidste sæson, og har siden sæsonafslutningen stået uden job. 

Flere gange har Liverpool været nævnt som varmeste bejler til tyskeren, og det er heller ikke urealistisk, at det bliver dem som løber med Klopp. Den nuværende træner Brendan Rodgers er nemlig favorit til at blive første fyrede manager i Premier League, og fortsætter denne sæsons resultater under nordireren, så er det næsten kun et spørgsmål om tid, før Merseyside-klubben kigger andetsteds. 

Og en engelsk udfordring er lige noget for Klopp. Sky melder nemlig om at vide, at tyskeren er interesseret i et engelsk trænerjob. Selv samme medie melder dog også, at Liverpool endnu ikke har været i kontakt med den tidligere Bundesliga-vinder.