2017-06-18 20:55
Foto: Michael Regan/GettyImages

Den tidligere Liverpool-spiller, Jamie Carragher, mener, at klubben skal hente kvalitetsspillere, hvis de skal kæmpe med om Premier League-titlen.

Det kræver tilgang af en række stjerner, hvis Liverpool skal dyste med om Premier League titlen i sæsonen 2017-18, siger den tidligere forsvarsspiller i Liverpool, Jamie Carrigher, der alligevel mener, at klubben kan spille op med det bedste.

Jürgen Klopps mandskab imponerede i de store kampe i den seneste sæson, men deres resultater mod de såkaldte små hold betød i sidste ende, at Liverpool måtte nøjes med en fjerdeplads.

Carragher, som kan skrive over 500 kampe for Liverpool på CV'et, føler at klubben viste at de kan spille op med de bedste, men han mener stadig, at de skal tilføje kvalitet, hvis de skal tage næste skridt.

- Det egentlig hold, startelleveren, kan slå alle. Det så vi i de store kampe med gode resultater til følge, siger han til klubbens hjemmeside.

- Men over hele sæsonen, især omkring jul og januar, var det soleklart, at holdet ikke var bredt eller stærkt nok. Det skal der gøres noget ved.

Jamie Carragher opfordrer til, at man ikke bare køber spillere for at fylde holdet op, men at man køber spiller, som kan tilføje mandskabet kvalitet.

- Hvis man køber tre-fire spillere, som kan gå direkte ind på holdet, så vil tre-fire spillere, som spillede hver weekend i sidste sæson kunne tage plads på bænken.

- Det gør bænken stærkere og dermed også holdet stærkere. Det handler ikke kun om antallet af spillere, men om at have den nødvendige kvalitet på holdet, som kan gå direkte ind i startopstillingen.

SENESTE NYT...
OP | NED