Louis van Gaal ville ikke sige op efter Saints-nederlag
Foto: Polfoto
Premier League

Louis van Gaal ville ikke sige op efter Saints-nederlag

BBC og Manchester Evening News hævder, at Louis van Gaal ikke tilbød at træde tilbage som Manchester United-manager efter nederlaget til Southampton.

Manchester United tabte skuffende 0-1 til Southampton i sidste spillerunde, hvor De Røde Djævle blot havde et skud inden for målrammen.

I går aftes berettede flere engelske medier, at Louis van Gaal efter sigende tilbød ledelsen i Manchester United at træde tilbage som manager efter nederlaget.

Men det er ifølge Manchester Evening News og BBCs oplysninger ikke korrekt. 

Manchester Evening News melder, at hollænderen tilbød at træde tilbage i december, da de blev slået ud af Champions League og tabte tre kampe i træk, men ikke efter nederlaget til Southampton.

Louis van Gaal rejste til Amsterdam efter weekendens nederlag, da han skulle fejre sin datters fødselsdag, men er rejst tilbage til det engelske for at forberede sig til fredagens FA Cup-opgør mod Derby.