Manchester City forlænger med Martin Demichelis
Premier League

Manchester City forlænger med Martin Demichelis

Martin Demichelis er Manchester City-spiller frem til sommeren 2016. Det står klart, efter at klubben torsdag offentliggjorde, at den havde forlænget kontrakten med argentineren.

Martin Demichelis har været Manchester City-spiller siden sommeren 2013, og han har i denne sæson været en vigtig brik i klubbens defensiv med 22 optrædender og ét mål.

Det har City valgt at honorere ved at forlænge kontrakten med midterforsvareren, så de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2016, hvilket er en forlængelse på ét år til den aftale, der stod til udløbe til sommer.

34-årige Demichelis er glad for tilliden fra manager Manuel Pellegrini og glæder sig til fortsat at være en del af klubben.

- Jeg vil gerne sige, at jeg er meget stolt og glad for at have forlænget min kontrakt med endnu et år. Manchester City er en klub, der har ambitioner, og vi prøver på at vokse hvert år, siger han til klubbens hjemmeside.

- Når du holder et trofæ, er det den bedste følelse for enhver spiller. Jeg vil kæmpe for klubben og mine holdkammerater, indtil min kontrakt udløber. Jeg vil kæmpe for at vinde titler, siger Martin Demichelis videre.

Han har tidligere i karrieren tørnet ud for Bayern München og Málaga, og han var i sommer en del af Argentinas VM-trup, hvor han fik masser af spilletid.

Sergio Aguero, Joe Hart, Vincent Kompany, Samir Nasri og David Silva har tidligere skrevet under på kontraktforlængelser i denne sæson.