Martial bombede i United-comeback
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Martial bombede i United-comeback

Southampton chokstartede mod Manchester United, men blev pillet ned af en storspillende Anthony Martial.

Der var lagt op til en spændende dyst, da Manchester United søndag gæstede Southampton. United skulle forsøge at rette op på CL-nederlaget til PSV Eindhoven, men kom hurtigt på hælene på St. Mary´s Stadium. Gæsterne kom dog flot tilbage, og sikrede 2-3 sejr i en dramatisk affære. 

Det var dog Southampton, der lynede fra start. Efter 12 minutters spil blev et indlæg slået ind til Sadio Mane, der dog misbrugte. Returen havnede dog hos Graziano Pelle, der sikkert bankede værterne i spidsen. Pelle fik en ny stor chance efter et kvarter, inden Manchester United tog fat. 

Rundet en halv time blev Anthony Martial sendt alene igennem med keeper Stekelenburg, og her blev United-stjernen den store. Med 1-1 så begge mandskaber frem til pausen, hvor der ikke blev scoret yderligere forinden. 

Anden halvleg bød dog på mål, drama og intensitet. Fem minutter efter pausen fejlede Southampton-defensiven, og Martial takkede ved at score på ny til 1-2. Jose Fonte truede for Southampton, inden Memphis Depay testede stolpen kort efter. På returen var Juan Mata hurtig, og sendte United mod sejren med sin træffer til 1-3.

Southampton svarede igen fem minutter før tid. Sadio Mane fandt flot Graziano Pelle, der med en kølig afslutning skabte spænding. Spænding der burde være omsat til mål, men på mirakuløs vis lykkedes det United at overleve overtiden. Dette trods gigantiske tilbud til Dusan Tadic, Victor Wanyama og endelig Steven David. United tog dog fra, og kunne juble over sejren samt tre vigtige points.