2016-03-21 18:19
Polfoto/Jon Super

Unge Marcus Rashford har taget England med storm, og Juan Mata er sikker på, at Rashford er en fremtidens stjerne.

Før denne sæson var det de færreste, der havde hørt om Manchester Uniteds unge Marcus Rashford. I dag er virkeligheden en anden.

Den 18-årige offensivspiller har taget alle med storm, og i weekenden afgjorde han kampen mod de evige rivaler fra Manchester City. 

Det får nu Rashfords holdkammerat Juan Mata til at storrose det unge talent.

- Marcus viste igen, at han er en fantastisk spiller, der er under udvikling. Vi tror alle sammen på ham, selvom vi også skal huske på, at han stadig er meget ung og først lige er kommet ind på førsteholdet, lyder det fra Mata.

Marcus Rashford har spillet otte kampe på seniorniveau for Manchester United, og han blev i weekenden den yngste spiller nogensinde til at score i Manchester-lokalopgøret.

 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Efterårets Profil i Superligaen?