Video : Tipsbladet
Premier League

Matic om Manchester United: største klub jeg har spillet for

Nemanja Matic siger, at Manchester United er den største klub, han har spillet for, og at Jose Mourinho var årsagen til, at han valgte at skifte.

Den serbiske midtbanespiller skiftede tildigere på sommeren fra Chelsea til Manchester United, og Jose Mourinho havde en stor andel i den beslutning.

- Han (Mourinho) er meget vigtig for mig. Han købte mig til Chelsea fra Benfica, og når jeg nu har besluttet at komme til Manchester (United), så var han årsagen til at jeg kom hertil. Ham og klubben, siger Matic til Sky Sports.

På spørgsmålet om hvorvidt Manchester United er den største klub, som han har spillet for, var Matic ikke i tvivl.

- Absolut. Alle ved, hvem Manchester United er. Chelsea er også en stor klub, og Benfica er store i Portugal. Men Manchester er Manchester, uddyber han.

Ifølge midtbanespilleren så er Manchester United en af de største klub i verdenen.

- Måske er der to-tre klubber på samme niveau som United, men Manchester er helt sikkert en af de største klubber i verdenen.

Matic fik en god Premier League-debut for Manchester United, da de vandt 4-0 på hjemmebane mod West Ham.

I morgen gælder så en udekamp mod Swansea, hvor Matic og Manchester United skal forsøge at følge op på de gode takter fra første runde.