Sky Sports hævder, at den egyptiske fødevaremogul Mohamed Farag Amer i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for at købe en Premier League-klub.
En britisk repræsentant skulle således være ved at arbejde på en aftale, og kilder tæt på Farag Amer afslører, at forhandlingerne er i gang mellem de berørte parter.
Farag Amer er en af Egyptens mest succesfulde forretningsmænd, der grundlagde det største fødevareselskab i landet, kaldt Faragalla-gruppen.
Et køb af en Premier League-klub ville bringe Farag Amer i selskab med to andre fremtrædende egyptiske forretningsfolk med tidligere eller nuværende ejerskab af en klub i Englands bedste række – Assem Allam i Hull City og Mohamed Al-Fayed, der tidligere ejede Fulham.
Hvilken klub, der skulle være tale om, melder historien intet om.