Mourinho: Umuligt at købe Neymar
Foto: Buda Mendes/Getty Images
Premier League

Mourinho: Umuligt at købe Neymar

Manchester United-manager José Mourinho afviser, at klubben kan få fat på Neymar.

En af verdens bedste fodboldspillere i brasilianske Neymar er flere gange rygtet til Manchester United, og det er ikke blevet nemmere for Manchester United at få fingrene i brasilianeren fra FC Barcelona, efter Neymar forlængede sin aftale med Barcelona i efteråret.

Og selv om Manchester United har vist, at klubben kan købe dyre spillere, afviser manager José Mourinho nu, at det kan lykkes at hente Neymar til England.

- Det er spekulation. Jeg forsøger altid at være objektiv og pragmatisk med klubber og spørger, hvad de kan give mig. At spørge på Neymar er absurd.

- En klub som kan ikke og kommer ikke til at miste Neymar. Selv om Lionel Messi stadig er en ung spiller med år foran sig, er han næsten 30, og Neymar bliver den store Barcelona-spiller i tiden efter Messi.

- Så meget at jeg tror, det bliver som at bryde ind i et pengeskab: Umuligt, siger José Mourinho til ESPN.

Manchester United er i øjeblikket nummer fem i Premier League med 52 point efter 27 kampe - fire efter Liverpool på fjerdepladsen.