Officielt:
Foto: Laurence Griffiths/GettyImages
Premier League

Officielt: "Chicharito" skifter til West Ham

Den mexicanske angriber vender tilbage til Premier League, hvor han skifter til West Ham fra Bayern Leverkusen.

Javier Hernandez har tidligere spillet fire sæsoner hos Manchester United, hvor det blev til 37 mål i 103 kampe. De seneste to sæsoner har han brugt i den tyske Bundesliga, hvor han har scoret 28 mål i 54 kampe.

- Jeg er meget glad for at skifte til West Ham, siger han til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

- For mig, er Premier League den bedste liga i verden, og da muligheden opstod, var jeg desperat for at underskrive med klubben.

Den mexicanske angriber fortæller derudover, at han ikke var i tvivl om skiftet, så snart han hørte om interessen fra London-klubben.

- Det var ikke en svær beslutning. West Ham er en historisk klub, og meget ambitiøs - det kan du også se med de spillere, som er blevet hentet denne sommer, det ser ud til at kunne blive en god sæson, som vi går i møde.

Siden tiden i Manchester United har han været et smut forbi Real Madrid og senest Bayern Leverkusen, men nu er den lille angriber glad for at være tilbage.

- Jeg har haft tre fantastiske år i Spanien og Tyskland, men England var det første store kapitel i min karriere, og jeg er så glad for at være tilbage.

- Jeg er desperat for at komme i gang med sæsonen og hjælpe holdet med at opnå alle mål. 

På den internationale arena har "Chicharito" haft en travl sommer, da han har spillet Confederations Cup med Mexico, hvor han scorede et mål, og sammen med holdkammeraterne spillede sig til en fjerdeplads i turneringen.

West Hams første kamp i den nye sæson er på Old Trafford, hvor Javier Hernadez skal op mod sit tidligere hold.