Optakt: Tottenham - Liverpool
Foto: Polfoto
Premier League

Optakt: Tottenham - Liverpool

Jürgen Klopp & Co. skal en tur til White Hart Lane denne weekend - vi varmer op til kampen her.

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 13.30

Spillested: White Hart Lane

TV: TV3+

Den helt store kamp i tredje spillerunde spilles på White Hart Lane, hvor Liverpool gæster Tottenham, og det er altid et spændende opgør, når de to klubber tørner sammen.

Mauricio Pochettinos tropper har fået en fin start på den nye sæson med fire point efter to kampe - de er kommet efter en remis med Everton og en snæver 1-0-sejr over Crystal Palace.

Gæsterne fra Merseyside har tre point. I første runde vandt de 4-3 over Arsenal, og i sidste weekend tabte man overraskende til oprykkerne fra Burnley med 0-2.

Grundet stadionudvidelsen på Anfield er The Reds endnu ikke klar til at spille på eget græs, og dermed bliver det altså tredje udekamp i træk.

Liverpool har igennem de seneste par år haft et rigtig godt tag på Tottenham, hvor det er blevet til fire sejre og to uafgjorte i de seneste seks kampe i Premier League-sammenhæng - de to uafgjorte kom i sidste sæson.

Der er næsten også altid garanti for mål, når Tottenham og Liverpool brager sammen. I de seneste seks opgør er der blevet scoret 19 gange - her står Liverpool for 16 af dem.

Skader og karantæner:

Tottenham: Hugo Lloris (forstrækning), Moussa Dembélé (karantæne)

Liverpool: Mamadou Sakho (lægskade), Joe Gomez (lægskade), Lucas Leiva (forstrækning), Loris Karius (brækket hånd), Sheiy Ojo (rygskade), Emre Can (ankelskade - tvivlsom), Divock Origi (krampe - tvivlsom), Philippe Coutinho (forstrækning - tvivlsom)

Forventede startopstillinger: 

Tottenham: Vorm, Walker, Alderweireld, Vertonghen, Rose, Dier, Wanyama, Lamela, Eriksen, Kane, Janssen

Liverpool: Mignolet, Clyne, Lovren, Matip, Milner, Henderson, Wijnaldum, Lallana, Mané, Coutinho, Firmino

Head-2-Head

Stillingen i Premier League

Odds-oversigt

Rundens program