Video : Tipsbladet
Generelle

Perez jubler: Holland har brug for Ajax

Kenneth Perez glæder sig over, at Ajax har fået vendt en dårlig sæsonstart, fordi hollandsk fodbold har brug et godt Ajax-mandskab.

Ajax fik en mildest talt miserabel start på sæsonen, men siden har piben fået en anden lyd.

Og det glæder den tidligere Ajax-spiller Kenneth Perez.

- Jeg synes, det er fantastisk af Ajax, at de vender tingene efter at have været bagud. Bortset fra det, tænker jeg ikke så meget over det, siger Kenneth Perez til ESPN og tilføjer. 

- Det interessante, der skal ske nu, er genopbygningen af ​​en topklub i Holland. Hvordan kommer de tilbage til toppen og spiller med om mesterskabet igen? Jeg finder den proces meget mere interessant. Hollandsk fodbold har brug for et godt Ajax. Sammen med PSV, Feyenoord, AZ Alkmaar og FC Twente. Der skal flere hold til, der kan noget i Europa. 

En af nøglerne til det bliver den tidligere Liverpool-anfører Jordan Henderson, der blev købt i januar i saudiske Al-Ettifaq. 

- Jeg tror, ​​de har en stor rolle i tankerne for ham. Ellers ville de ikke give ham sådan en løn. De ønsker at gøre Henderson meget, meget vigtig, afslutter Kenneth Perez. 

Ajax har da også gjort sig gældende i europæisk fodbold i denne sæson, men også her er den helt store succes udeblevet. I torsdags røg de hollandske giganter da også ud af Conference League med manér, da Aston Villa sendte dem hjem til Holland med et 4-0 nederlag i bagagen. 

I skrivende stund ligger Ajax på en femteplads i den hollandske Eredivise, men drømmen om et mesterskab i denne sæson kan ikke længere lade sig gøre.