Schmeichel nomineret til Månedens spiller
Foto: Polfoto
Premier League

Schmeichel nomineret til Månedens spiller

Premier League har bekræftet, hvilke spillere og managers, der er nomineret til prisen som månedens bedste for januar.

Kasper Schmeichel har været blandt de klart bedste målmænd i Premier League i denne sæson. Derfor er det heller ikke ufortjent, at han efter en fantastisk januar måned er nomineret til månedens spiller i Premier League. 

Schmeichel får dog ganske hård konkurrence om sejren. Dele Alli fra Spurs er også blandt de nominerede. Den 19-årige komet har været fantastisk i den forgangne måned, hvor han blandt andet scorede et fantastisk mål, da han hamrede den ind på en flugter mod Crystal Palace.

De seks nominerede er: Kasper Schmeichel, Leicester; Sergio Agüero, Manchester City; Roberto Firmino, Liverpool; Jermain Defoe, Sunderland; Virgil Van Dijk, Southampton og Dele Alli, Tottenham.

De nominerede til månedens manager er Manuel Pellegrini, Slaven Bilic, Mauricio Pochettino og Ronald Koeman.
 
Kasper Schmeichels far, Peter, vandt aldrig titlen som månedens spiller i Premier League, da han optrådte for Manchester United, Aston Villa og Manchester City fra 1991-2003.