Sevilla-profil: Jeg er på vej til engelsk fodbold
Illustration
Premier League

Sevilla-profil: Jeg er på vej til engelsk fodbold

Sevillas Grzegorz Krychowiak meddeler på Twitter, at han er klar til et skifte, der sender ham til engelsk fodbold. Arsenal spøger som polakkens nye klub.

Sevilla hentede i sommer 24-årige Grzegorz Krychowiak fra franske Reims, men efter en række gode præstationer i den spanske liga kan den polske midtbanespiller allerede være på vej mod nye udfordringer.

I hvert fald fortæller Krychowiak nu selv, at alt er klart - han skifter snarest til engelsk fodbold.

- Jeg er kommet til enighed med en engelsk klub omkring en aftale, men transferen kan ikke blive offentliggjort, før alle parter har skrevet under på kontrakten. Jeg vil fortælle mere om skiftet senere, skriver Krychowiak på Twitter.

Arsenal er på rygtebasis nævnt som en klub, der kunne se fornuften i at hente den stærke midtbanespiller.

Den polske profil har med 21 kampe siden sommerskiftet været en stor åbenbaring i Sevilla. Han har udover tiden i Reims også spillet for Nantes og Bordeaux.