Sky: Sunderland henter midtbanespiller i Sevilla
Polfoto/Manu Fernandez
Premier League

Sky: Sunderland henter midtbanespiller i Sevilla

Vicente Iborra skifter det sydspanske ud med Stadium of Light.

Sevilla og Sunderland skulle være blevet enige om en pris på midtbanespilleren Vicente Iborra, skriver Sky Sports.

Det engelske medie skriver, at Iborra forlader Europa League-vinderne for at slutte sig til Sunderland. Prisen skulle angiveligt ligge på omkring 50 millioner kroner.

Profiludsalget fortsætter derfor i Sevilla, der denne sommer har sagt farvel til Kevin Gameiro, Fernando Llorente, Cok, Ever Banega og Grzegorz Krychowiak.

Den spanske sportsavis AS spekulerer allerede i, at Sevilla skulle forsøge at hente Roque Mesa i Las Palmas som erstatning.