Sunderland bekræfter forlængelse med træneren
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Sunderland bekræfter forlængelse med træneren

Dick Advocaat skal også være cheftræner i Sunderland i næste sæson, efter hollænderen har skrevet en ny kontrakt med Premier League-klubben.

Han var ellers på vej på pension, Dick Advocaat, efter han havde ført Sunderland til overlevelse i Premier League i den netop overståede sæson. Men nu har han alligevel valgt at fortsætte karrieren på Wearside.

Det skriver klubben på sin hjemmeside og bekræfter dermed de meldinger, der kom fra engelske medier tidligere på dagen. Hollænderen har skrevet en etårig kontrakt med Sunderland.

- Efter mange diskussioner med Ellis (Short, ejer og formand, red.) og Lee (Congerton, sportsdirektør, red.) har de overbevist mig om, at jeg er den rette mand for klubben. Det var en dejlig følelse at være en del af Sunderland i de sidste par måneder. Den oplevelse var noget ganske særligt, og efter at have talt med Lee, Ellis og selvfølgelig min familie er vi alle enige om, at det er den rette beslutning, siger Advocaat.

Med den erfarne hollænder ved roret afværgede Sunderand en truende nedrykning i denne sæson og endte på en 16. plads i Premier Leauge. Tre point over Hull på den gale side af afgrunden.