Sunderland-profil: Advocaat skaber liv i truppen
.
Premier League

Sunderland-profil: Advocaat skaber liv i truppen

Dick Advocaat har bragt liv og glæde til Sunderland-truppen, fortæller Steven Fletcher.

Dick Advocaat sluttede sig tidligere i marts til Sunderland som afløser for den fyrede Gus Poyet, og selvom den første kamp endte med et 0-1-nederlag, blomstrer optimismen i den nordengelske klub.

Sunderlands Steven Fletcher nyder i hvert fald at træne under den hollandske manager.

Det har været meget livligt, siden den nye træner kom til. Han er en livlig karakter, og det har han bragt med ind i træningen. Han vil have os til at give 100 procent, og han tror på, at vi har kvaliteten til at vende det hele op og avancere i ligaen, siger Fletcher til klubbens hjemmeside.

Sunderland er lige over nedrykningsstregen med ét point ned til Burnley, og Fletcher tror på, at Advocaat har opskriften på succes for Sunderland.

- Han vil have os til at spille mere kompakt og presse fremad som en enhed, og det synes jeg, at vi fik gjort i den sidste kamp, da vi vandt bolde tilbage og skabte chancer. Der var mange positive ting at tage med fra kampen mod West Ham. Vi skal blive oprejste og fokusere på opgaven foran os, siger Fletcher videre.

Næste opgave for Fletcher, Advocaat og Sunderland er derbyet mod Newcastle den 5. april.