Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham-handel tæt på at bryde sammen

Tottenham har længe været meldt tæt på et salg af Victor Wanyama til Club Brügge, men nu kan det hele gå i vasken.

Den skulle være så godt som sikker. I denne uge har skiftet fra Tottenham til belgiske Club Brügge lignet en formsag for Victor Wanyama, der ventes at skifte for lidt over 100 millioner kroner.

Nu er der dog opstået store problemer, det skriver det engelske medie MailOnline. Faktisk så store, at hele handlen her på falderebet af transfervinduet ser ud til at bryde sammen.

Årsagen er netop prisen på Victor Wanyama. Den giver nemlig nogle grå hår økonomisk i Club Brügge, hvor man pludselig er blevet nervøse. Derfor tøver man med at lukke aftalen med Wanyama, men hvad skal der så ske, hvis ikke det bliver Brügge?

Celtic, AS Monaco, Valencia og Bologna er faktisk alle på banen, men der er bare lige et problem.

De vil alle gerne leje Victor Wanyama, men Tottenham-manager Mauricio Pochettino er angiveligt kun interesseret i et permanent salg.