Tottenham kæmper for at sælge flop
Foto: Ben Queenborough/Polfoto
Premier League

Tottenham kæmper for at sælge flop

I Tottenham har man svært ved at komme af med Paulinho trods flere bejlere.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at Paulinho ikke for alvor har slået igennem i Tottenham. Bare syv startpladser har denne sæson budt på, og nu vil London-klubben sikre et permanent salg. Dette er dog en mission, der ikke går helt efter planen. 

Spurs har nemlig svært ved at hente de 17 millioner pund, som man forlanger for Paulinho. Tidligere har klubben afslået et bud på ti millioner pund fra Inter, der dog ikke er eneste klub, som kæmper for Paulinho. 

Også Cruzeiro og FC Schalke 04 er på jagt efter spilleren, men alle klubber tøver omkring prisen. Da Tottenham ikke vil udleje Paulinho tyder meget dermed på, at et stort økonomisk tab venter. 

Paulinho har været i klubben siden 2013. Han har tidligere optrådt hos Corinthians, og har siden 2011 været del af det brasilianske landshold.

Uanset om det lykkedes at sælge Paulinho, er Tottenham dog tæt på en lejeaftale med den eftertragtede PSG-spiller Adrien Rabiot. Ifølge The Times forhandler de to klubber i disse dage, og er angiveligt tæt på enighed.