Tottenham tæt på aftale med Atletico-forsvarer
Premier League

Tottenham tæt på aftale med Atletico-forsvarer

Toby Alderweireld meldes på trapperne i Tottenham, der ser ud til at hente belgieren i Atletico Madrid.

Toby Alderweireld havde ikke de store udsigter til spilletid, da Southampton lejede ham i Atletico i den forgangne sæson. På St. Mary´s Stadium har forsvarsspilleren dog imponeret for alvor, inden turen denne sommer gik tilbage til Atletico. Her ligner det dog ikke, at en fremtid er at finde for spilleren. 

I Southampton havde man en frikøbsklausul på seks millioner pund, men denne ser ud til at blive droppet. Dette har Atletico sikret sig muligheden for at kunne gøre for bare 1,5 millioner pund, og årsagen er stor interesse fra White Hart Lane og Tottenham. 

Her er man klar til at hente Alderweireld til klubben for 11 millioner pund, der matcher de 100 millioner danske kroner, Atletico kræver for en signatur. Ifølge flere spanske medier søndag er Tottenham på vippen til at være enige med belgieren, og en aftale kan præsenteres indenfor ganske få dage. 

Muligheden er dog fortsat åben for Southampton, der dog skal overbyde Tottenham for at lande profilen. Alderweireld har angiveligt haft et møde med Atletico-træner Diego Simeone, der har meddelt, at han ikke kan love en fast plads i fremtiden. 

I Atletico Madrid kan man til gengæld let bruge pengene fra et salg, da klubben for alvor skal på markedet. Miranda er blevet solgt denne sommer, mens Mario Suarez og Arda Turan er millimeter fra at skifte.