Watford sendte Arsenal ud af FA Cup
Polfoto/Matt Dunham
Premier League

Watford sendte Arsenal ud af FA Cup

Arsenal er færdige i dette års FA Cup efter et 2-1 nederlag til Watford.

Presset var på Arsenal-manager Arsene Wenger inden dagens kamp i FA Cuppen mod Watford, da det kun var blevet til én sejr i de seneste seks kampe.

Og det pres er formegentlig ikke blevet mindre efter dagens FA Cup-nederlag på hjemmebane 2-1 til Watford.

Odion Ighalo bragte udeholdet i front kort efter pausen, da han brugte sin fysik til at vende rundt i feltet og sparke kuglen fladt i kassen.

Ti minutter senere fordoblede Adlene Guedioura, da han med et smukt træf fra hjørnet af feltet bragede kuglen helt op i det nærmeste hjørne. 

Danny Welbeck fik dog pyntet en smule på resultatet, da han kort før tid reducerede.

Watford er derfor klar til semifinalen sammen med Crystal Palace, Everton og enten Manchester United eller West Ham, der mødes senere søndag.