Wenger afviser Balotelli og Cavani
Illustration
Premier League

Wenger afviser Balotelli og Cavani

Den franske Arsenal-manager Arsené Wenger mener ikke, at London-klubben behøver flere angribere.

De har været kædet sammen med både Mario Balotelli og Edinson Cavani, men franske Arsené Wenger lukker nu dørene for, at et stort og dyrt angrebsnavn skal til Arsenal. Manageren er fint tilfreds med, hvad han har, på trods af at Nicklas Bendtner forlod klubben i sommer, og at Lukas Podolski er på vej væk fra Arsenal.

Arsenal har været kædet sammen med blandt andre Mario Balotelli og Edinson Cavani. Balotelli, der nu er på vej til Liverpool. Men manageren er meget tilfreds med det, han har til rådighed.

- Vi har Sanogo, som bliver en vigtig spiller. Vi har Giroud, vi har Lukas Podolski, vi har Joel Campbell, der kan spille den forreste angriber. Vi har Alexis og Walcott, der er på vej tilbage. Lad os ikke glemme det, siger Arsené Wenger ifølge Daily Mail.

Manageren har i sommerens transfervindue har forstærket holdet med Alexis Sanchez fra Barcelona, og Wenger har især stor tiltro til Yaya Sanogo, der i en træningskamp mod Benfica før sæsonen scorede fire gange. Den franske angriber har ellers haft et noget problematisk ophold i Arsenal, hvor han har haft svært ved at finde målet. Arsené Wenger er dog ikke klar til at opgive sin angriber, og han holder derfor tegnebogen i lommen.