Advokat: Benzema uskyldig i fransk skandale
La Liga

Advokat: Benzema uskyldig i fransk skandale

Karim Benzema er sigtet for afpresning af landsholdskammerat, men spillerens advokat afviser anklagerne.

Real Madrid-stjernen Karim Benzema kan være på vej ind i en skandale. Onsdag blev angriberen angiveligt anholdt af fransk politi, hvor han er sigtet for afpresning. Dette i en alvorlig sag omkring landsholdskammeraten Mathieu Valbuena, der er blevet truet med en publicering af en sexvideo med Valbuena og konen.

Karim Benzema er onsdag blevet afhørt af det franske politi. Han nægter sig dog skyldig. Det understreger Real Madrid-stjernens advokat, Sylvain Cormier efter en dag, hvor der har været tavshed fra Real Madrid:

- Karim ønsker at afslutte alle spekulationer omkring denne sag. Den er meget uheldig, og han har ingen andel i den overhovedet. Så snart Karim´s navn kom frem i pressen, afviste han at have skyld i samtlige anklager. Han ønsker at samarbejde med myndighederne, siger Cormier til AFP.

Også den tidligere topspiller Djibril Cisse har været anholdt i sagen. Efter en tur i arresten blev han dog løsladt. Endnu har myndighederne ikke kommenteret sagen.