Atletico Madrid fik smal sejr mod Real Betis
Foto: Getty Images
La Liga

Atletico Madrid fik smal sejr mod Real Betis

På et mål af Nico Gaitan slog Atletico Madrid Riza Durmisis Real Betis.

Atletico Madrid skulle lørdag aften forsøge at lukke hullet op til Sevilla på tredjepladsen, da Real Betis lørdag aften besøgte Estadio Vicente Calderon.

Det startede også glimrende for Atletico, der til kampen var uden den normale førstemålmand Jan Oblak samt midtbanespillerne Augusto Fernandez og Tiago. 

Allerede efter ni minutter lå bolden nemlig i nettet bag den tidligere Real Madrid-målmand Antonio Adan. Det var en stærkt spillende Nicolas Gaitan, der havde sendt værterne på 1-0. 

Herefter cruisede Diego Simeones tropper sig stille og roligt til sejren. 

1-0-sejren betyder, at Atletico Madrid nu kun har to point op til Sevilla, der søndag møder Real Madrid.