Barcelona tager ny vigtig sejr: Atletico sakker bagud
Foto: Alvaro Barrientos/POLFOTO
La Liga

Barcelona tager ny vigtig sejr: Atletico sakker bagud

Det begynder efterhånden at ligne en duel mellem de to ærkerivaler Real Madrid og Barcelona om guldet i Spanien

Hvis det ikke allerede var en kamp mellem Real Madrid og Barcelona om det spanske mesterskab, så er det det nu. Barcelona tog lørdag aften en 2-0-sejr på udebane mod Eibar i den spanske liga.

Barcelona lægger dermed pres på Real Madrid, der på det sidste har haft svært ved at få resultaterne til at flaske sig. Real Madrid møder søndag Levante på hjemmebane, hvor de skal forsøge at lukke lidt af det hul på fire point, som Barcelona nu har ned til Madrid-klubben.

Barcelonas to scoringer mod Eibar blev sat ind af Lionel Messi. Det første var efter straffespark, mens det andet kom efter hjørnespark af Rakitic, der ramte lige ind i hovedet på den lille argentiner.

Et hold, der derimod ikke længere har noget at gøre i den allerøverste top er de forsvarende mestre Atletico Madrid. De spillede tidligere på lørdagen 0-0 på udebane mod Espanyol, hvor Atletico også fik Miranda smidt ud i første halvlegs tillægstid.

Dermed er Atletico nu på fjerdepladsen og ni point efter Barcelona og fem efter Real Madrid, som førnævnt spiller søndag.