Video : Tipsbladet
La Liga

Griezmann-agent bekræfter PSG-interesse

Paris Saint-Germain var interesseret i at hente franske Antoine Griezmann til klubben, men han valgte i stedet at blive i Atletico.

Franske Antoine Griezmann blev topscorer under sommerens EM-slutrunde, og selv om han tabte finale til Portugal, kan Atletico Madrid-angriberen godt være tilfreds med sin indsats ved slutrunden, der blev afholdt i hjemlandet.

Gode præstationer får også rygterne til at køre, og Griezmann var et varmt navn efter flere gode sæsoner i Atletico Madrid. Men under slutrunden valgte han at skrive en ny femårig aftale med Madrid-klubben, trods interesse fra de franske mestre Paris Saint-Germain, der manglede en angriber efter Zlatan Ibrahimovic' skifte til Manchester United.

I sommer blev en mulig aftale dog ikke til noget, angiveligt fordi han havde en stor frikøbsklausul, som PSG ikke var villige til at betale.

- Det bekymrer mig ikke det store. Hvis L'Equipes informationer er korrekte, kommer der også andre klubber, der ringer, så der er ikke noget problem, siger agent Eric Olhat til Radio MonteCarlo og bekræfter, at der også var dialog med PSG:

- Hvis PSG ændrer mening, kommer de vel tilbage, for der var samtaler og interesse. Samtalerne var venskabelige, men Antoine valgte at blive i Atletico, siger han.

Griezmann har i denne sæson scoret seks gange i otte kampe i den bedste spanske række. I sidste sæson scorede han 22 gange i 38 kampe.