Malaga kom længere væk fra Europa
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Malaga kom længere væk fra Europa

Malaga modtog både et rødt kort og et 1-0-nederlag, da holdet gæstede Rayo Vallecano.

Malaga på La Ligas 7.plads kæmper fortsat for at få fingrende i en billet til Europa, og med fem point op til Villarreal på 6. pladsen før dagens kamp mod Rayo Vallecano skulle Malaga helst vinde, hvis afstanden ikke skulle blive alt for stor. 

Men det var Rayo Vallecano, der tog føringen i første halvleg. Efter tyve minutters spil var Malaga-forsvaret alt for passive, da Alberto Bueno driblede ved kanten af feltet, og med et langt indlæg fandt han Gaël Kakuta, der kunne sende bolden i mål ved forreste stolpe. 

Malaga formåede ikke at komme tilbage i første halvleg, og det blev for alvor svært, da Malagas Marcos Angeleri modtog sit andet gule kort i det 74. minut.

Med 10 spillere på banen kunne Malaga ikke presse nok på, og derved tog Rayo Vallecano en overraskende sejr, som sender dem helt op på en foreløbig 9. plads i La Liga, mens Villarreal kan øge forspringet til Malaga søndag, når de møder Sevilla.