Porto vil hente Celta-profil
La Liga

Porto vil hente Celta-profil

Ifølge spanske Sport er Celta Vigos Nolito på blokken hos Porto.

Fra 2011 til 2013 spillede den spanske angriber Nolito for Benfica, og nu tyder det på, at han er på vej tilbage til Portugal. Denne gang er det dog Benficas rivaler Porto, der er interesserede.

Sport skriver, at Nolito, der har spillet en forrygende sæson i La Liga for Celta Vigo, står højt på Porto-træner Julen Lopeteguis ønskeliste.

Angriberen vil i givet fald blive den ottende spanier på Estádio do Dragão.

Os Dragões bliver også sat i forbindelse med Rayo Vallecanos Alberto Bueno. 

28-årige Nolito har kontrakt med Celta Vigo til 2019.