Ronaldo: Jeg ville elske at se Coutinho i Madrid
Foto: Denis Doyle/Getty Images
La Liga

Ronaldo: Jeg ville elske at se Coutinho i Madrid

Den gamle Brasilien- og Real Madridlegende Ronaldo så meget gerne, at Coutinho prøvede sig af i Real Madrid.

Den tidligere Brasilien- og Real Madridangriber Ronaldo så meget gerne, at Liverpools Coutinho prøvede sig af i Real Madrid. Ronaldo spillede selv fem år i hovedstadsklubben, hvor han opnåede 177 kampe med 104 mål som følge. 

- Jeg ville elske at se Coutinho i Real Madrid, siger han ifølge skysports til radiostationen Onda Cero.

Coutinho og Ronaldo har begge en fortid i Inter Milan, men hos Ronaldo er der ingen tvivl om, hvor den bedste fodbold spilles.

- Spansk fodbold er uden tvivl det bedste i historien. Det har altid tiltukket de bedste spillere og produceret det smukkeste fodboldspil. 

Ronaldo vendte ikke kun Real Madrid i interviewet, men gav også sit besyv med, når det handler om verdens bedste fodboldspiller. 

- Alle taler om Cristiano, Messi og Neymar, men jeg vil også inkludere Luiz Suarez, siger den tidligere Ballon d'Or vinder.

- Jeg vælger Cristiano Ronaldo, fordi han er Real Madrid-spiller, men vi kan ikke glemme, hvor gode Messi og Neymar er.