Simeone: Vi er afhængige af Griezmanns form
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
La Liga

Simeone: Vi er afhængige af Griezmanns form

Antoine Griezmann fik hul på bylden lørdag. Atletico Madrids træner lægger ikke skjul på, at franskmanden har stor betydning for sit hold.

Antoine Griezmann har ikke været den sædvanlige store profil for Atletico Madrid på det seneste, men det ændrede sig lørdag, da franskmanden scorede i 2-0-sejren over Eibar.

- Vi er meget afhængige af Griezmanns form for at runde vores teamwork af. Det er det samme med Fernando (Torres, red.) og Gameiro, men prioriteten er teamwork, og at forhindre at give bolde væk, siger Atletico Madrid-træner Diego Simeone ifølge football-espana.net.

- Vi har taget et skridt frem. Detaljer har stor betydning på det her stadie.

Griezmann havde inden kamp ikke scoret i seks La Liga-kampe i streg.