Villareal øger efter pligtsejr
Foto: Polfoto/Alberto Saiz
La Liga

Villareal øger efter pligtsejr

Villareal trækker fra Malaga i toppen af Liga BBVA efter sejr over Granada lørdag aften.

Villareal kæmper for en europæisk placering i Liga BBVA, og har opbygget et lille forspring ned til Malaga på syvendepladsen. Et forspring der lørdag kunne forøges, hvis Granada kunne besejres, og dette blev en realitet med Villareal-sejr på 2-0. 

Hjemmeholdet satte sig hurtigt på begivenhederne, men de helt store chancer var få. Efter en halv times spil kunne Villareal dog juble, da Mateo Musacchio udnyttede en fri position i feltet til at udplacere Granada-keeperen. 

Scoringen satte gang i Granada, der med flere dødbolde blev nærgående før pausen. Cifrene efter første halvleg blev dog en føring til favoritterne fra Villareal. 

Granada fortsatte offensiven efter pausen, men viste pludselig tegn på træthed. Det udnyttede værterne til at kontrollere, og i kampens døende fase, lukkede Villareal opgøret. Gerard Moreno blev spillet fri tæt under mål, og kunne køligt sikre 2-0 sejren for hjemmeholdet. 

Med sejren indtager Villareal sjettepladsen i Liga BBVA med seks points ned til Malaga uden for de europæiske placeringer. Malaga har dog en kamp i baghånden, og kan dermed mindske forspringet.