Ødegaards far: Vil ikke biddrage til spekulationer
Illustration
Rygter

Ødegaards far: Vil ikke biddrage til spekulationer

16-årige Martin Ødegaard er rygtet til stort samtlige storklubber i Europa. Familien Ødegaard vil dog ikke sige, hvornår der kommer en beslutning på fremtiden.

Det var ventet, at Martin Ødegaard på sin 16-årige fødselsdag onsdag ville offentliggøre, hvor han i fremtiden skal spille sin fodbold, men udmeldingen kom ikke, og Martin Ødegaard er stadig "ledig". Den norske landsholdsspiller har besøgt klubber som Liverpool, Arsenal, Real Madrid, Dortmund og Bayern München, ligesom han i januar skal besøge Ajax, og flere gange har tyske og spanske medier skrevet, at nordmanden har truffet sit valg.

Men det har han formentlig ikke, og han tager sammen med sin far sig god tid til at finde ud af, hvor han skal spille fremover. Nu ventes det, at det først bliver i januar, at Ødegaard beslutter, hvor han skal være. Farmand Ødegaard vil dog ikke sige så meget, om det bliver i slutdecember, januar eller på et senere tidspunkt, der bliver truffet et valg.

- Jeg ved det ikke. Eller det gør jeg, men det bliver for meget at kommentere på. Vi vil ikke biddrage til yderligere spekulationer, siger Hans Erik Ødegaard til vg.no.

- Vi har sagt i nogle måneder, at det afgørende er udviklingen (for Martin Ødegaard, red.), siger han videre.

Hans Erik Ødegaard er godt med på, at mange følger med i, hvad der sker og kommer til at ske med Martin Ødegaard. Det kan familien dog ikke tage så meget hensyn til, fordi de vil træffe en beslutning, der sikrer, at Martin Ødegaard udvikler sig så godt som muligt.

- Vi kan jo ikke forholde os til, hvad andre mener. Vi gør det, vi synes er bedst. Så er vi godt klar over, at mange har en mening, det synes vi bare er hyggeligt, siger Hans Erik Ødegaard.

I en alder af 15 år blev Martin Ødegaard den yngste norske landsholdsspiller nogensinde.