Superliga

BIF-support: AGF er det største

Brøndby Support mener, at kampene mod AGF er det helt store. Det er der, sjælen er med.

Kampen mellem AGF og Brøndby er historisk set et stort opgør, men når klubben fra Jyllands hovedstad kommer til Vestegnen søndag, er der ikke tale om Århus mod København.

- Jeg ved ikke, om man kan tale om provinsen mod hovedstaden, for vi er jo altså fra Brøndby og ikke København. Men jeg tror, at for jyder er alt øst for Storebælt ligmed København. Det er nok nærmere Jylland mod Sjælland, siger Niels-Henrik Hansen, der sidder i Brøndby Supports bestyrelse, til Tipsbladet.dk.

Samtidig understreger den 50-årige Brøndby-fan, at kampen mod AGF er et større rivalopgør end det mod FC København.

- I fankredse er AGF-kampene dem, man har sjælen med i. Det er det helt store som Brøndby-supporter, siger Brøndby-tilhængeren, der altså ikke er fra København.

Du kan læse en stor artikel om rivaliseringen mellem Brøndby og AGF i Tipsbladet Indsigt - på gaden nu!

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.