Superliga

FCM tester to nigerianere

FC Midtjylland har de næste fem dage to nigerianske angribere til prøvetræning.

I de kommende fem dage har FC Midtjylland to nigerianske angribere på prøvetræning. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Det drejer sig om en Kim Ojo, der er 192 centimeter høj og kommer fra Nybergsund i Norge.

"Han er en fysisk stærk angriber. Han har scoret 14 mål i 26 kampe for Nybergsund, der spiller i den næstbedste norske række, Adeccoligaen. Ojo er 20 år gammel og er født i Nigeria", lyder det på FC Midtjyllands hjemmeside.

Den anden angriber er Ibezito Ogbonna, som er på kontrakt i sydafrikanske Kaizer Cheifs. Han får følgende ord med på vejen af midtjydernes hjemmeside.

"Nigerianeren har tidligere været en målfarlig herre for israelske Hapoel Tel Avis(37 mål i 117 kampe). Det blev også til to kampe for rumænske Cluj, som i denne sæson spiller UEFA Cup mod FC København, men en skade har holdt den 26-årige boksspiller ude. Nu er angriberen igen kampklar, og har vist gode takter for Kaizer Chiefs".

De to angribere får fem dage til at vise sit værd overfor Allan Kuhn og Jens Ørgaard.

LÆS OGSÅ: Topklubber kunne ikke betale FC Midtjylland